KONCERT
All you need is Beatles
Rubber Band fejrer 60-året for The Beatles-albummet Revolver
Vi glæder os til en helt særlig aften i Rejsestalden, når Rubber Band – et af Skandinaviens mest anerkendte Beatles-bands – indtager scenen med en koncert hyldest til musikken fra The Beatles.
I anledning af 60-året for det legendariske album Revolver spiller Rubber Band albummet live i sin fulde længde. Publikum kan se frem til en musikalsk oplevelse fyldt med de eksperimenterende lyduniverser, stærke melodier og ikoniske sange, der gjorde Revolver til et af de mest banebrydende albums i rockhistorien.
Efter pausen skifter koncerten tempo, når Rubber Band fyrer op for en perlerække af de største hits fra The Beatles. Her er der garanti for både nostalgi og masser af den lækre Beatles-energi.
Rubber Band har siden 1979 begejstret publikum med deres autentiske lyd, store spilleglæde og kærlighed til Beatles-universet – og vi glæder os til at opleve dem live i Rejsestalden.
Så puds luftguitaren af og glæd dig til en aften fyldt med udødelige melodier – det bliver fedt!
- Dørerne åbner kl. 18.30
- Koncerten starter kl. 19.30 og slutter kl. 21.30
- Der vil være en pause
Billetpris: 200 kr.


