Rejsestaldens mission
Nye kompetencer
I Rejsestalden vil vi være et sted, hvor menneskene omkring os kan komme med eller få inspiration til at passe på vores fælles verden. Vi vil bidrage med rammerne for at få konkret viden og redskaber, som kan bruges i hverdagen til at yde en positiv indvirkning på den omliggende natur og miljø. Det kan for eksempel være workshops, foredrag, med mere.
Sociale fællesskaber
Velfungerende sociale fællesskaber er vigtige i menneskers liv. Derfor sørger vi for at byde indenfor til babytræf, brætspilscafé og samvær for pensionister. Hvert år deltager vi desuden i Blå Nat, der er Jægerspris’ store kulturnat. Blå nat er arrangeret af Jægerspris Netværk og i Rejsestalden bakker vi selvfølgelig op ved at arrangere fed musik og andre kulturelle indslag i løbet af aftenen.
Grøn dagsorden
Vi ønsker, at den grønne dagsorden skal være en underliggende værdi i alt, hvad vi gør, og hvert år sætter vi ekstra fokus på med en række arrangementer i forbindelse med Grøn Pinse og vi samarbejder med foreninger som til dagligt arbejder med grønne tiltag.