Hornsherred Alternativ Forening inviterer til “Et sårbart sind med Tulle Oxen Hyllested
Hvordan føles livet, når ens største kampe foregår indeni?
I dette personlige og nærværende foredrag fortæller Tulle Oxen Hyllested om tankerne og oplevelserne bag romanen Et sårbart sind – en fortælling om psykisk sårbarhed, relationer, håb og længslen efter at finde ro i en verden, der til tider kan føles overvældende.
Med mere end 25 års erfaring som Hypnose-psykoterapeut har Tulle arbejdet med børn, unge og voksne med psykisk sårbarhed. Et særligt møde med børn med store udfordringer blev begyndelsen på de tanker og refleksioner, der senere blev til romanen.
På aftenen vil Tulle blandt andet fortælle om:
- Hvordan arbejdet med sårbare børn inspirerede bogen.
- Hvad der kan gemme sig bag menneskers adfærd og reaktioner.
- Hvordan psykisk sårbarhed påvirker både den enkelte og familien.
- Hvordan man som forælder eller pårørende kan passe på sig selv i en svær hverdag.
- Hvorfor nærvær, forståelse og små øjeblikke af ro kan gøre en forskel.
Undervejs inviteres publikum også med i små refleksioner og enkle øvelser inspireret af foredragets temaer.
Et varmt og tankevækkende foredrag med plads til både eftertanke, genkendelse og håb.


