Eventyruniverset er tilbage i Rejsestalden med en sanselig og kreativ workshop for børn i naturen.
I skoven ved Rejsestalden åbner vi døren til Den Magiske Skov – et sted hvor fantasi, natur og fortælling smelter sammen, og hvor børnene er de aktive skabere af eventyret.
Her bliver historier ikke fortalt til børnene – men skabt sammen med dem.
🌿 Workshoppen er todelt
🌲 Del 1: Eventyrfortælling i skoven (udendørs)
Vi mødes ved Rejsestalden og går ud i skoven i skoven, hvor naturen danner scenen for et helt nyt eventyr. Børnene deltager aktivt og er med til at forme hele historien i nuet. Forældrene/voksne deltager som stille tilskuere. Vi finder et særligt sted i skoven, sætter os med tæpper eller puder – og lader omgivelserne inspirere fortællingen.
Sammen skaber vi et eventyr, der aldrig er fortalt før.
Børnene bestemmer:
- hvilke væsener der findes i historien
- hvor vi er i skoven
- hvad der sker undervejs
Alt opstår gennem fantasi, dialog og naturens stemning.
📍 Udendørs aktivitet – ved regn sidder vi under en presenning i skoven
🎨 Del 2: Kreativt værksted (indendørs)
Efter eventyret vender vi tilbage til Rejsestalden, hvor vi arbejder kreativt videre med oplevelsen.
Her får hvert barn mulighed for at skabe sit eget billede på lærred. Alle værker får titlen: “Den Magiske Skov”. På den måde tager hvert barn sin egen version af eventyret med hjem – som et personligt kunstværk.
Farver, former og udtryk bestemmes frit af barnet – med inspiration fra det eventyr, de selv har været med til at skabe.
Alder: arrangementet er velegnet for børn i alderen 5-8 år
70 kr. pr. barn – voksne kommer gratis med; vi giver en kop kaffe/thé, mens I venter (i Rejsestalden).
📍 Praktisk information
Vi mødes udenfor Rejsestalden.
Medbring:
- Drikkedunk
- Tæppe eller pude at sidde på
- Tøj efter vejret


