FOREDRAG
Historisk Forening, Jægerspris inviterer til:
Foredrag om opførelsen af Vestvolden ved Museumsinspektør Lisbeth Hollensen, Forstadsmuseet Brøndby.
Som et cirkelslag rundt om København ligger Københavns Befæstning, opført mod et frygtet tysk angreb på hovedstaden. Vestvolden er med sit 13 kilometer lange voldanlæg den største del af befæstningsringen. Den blev bygget 1888-1892. Et kæmpe bygningsværk med 2000 mand ansat! Kom og hør Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet fortælle om opførelsen af Vestvolden, hvor flere hundrede voldbisser blev bosat i lokalområdet, men også om tiden under 1. Verdenskrig 1914-18, hvor omkring 50.000 soldater blev udskrevet til at være på Københavns Befæstning, og hvor flere hundreder af dem blev indkvarteret rundt om på gårdene og skolerne.
Pris for medlemmer af Historisk Forening: 30 kr.
Pris for øvrige: 50 kr.
Læs mere hos Historisk Forening, Jægerspris.