Indlæser Begivenheder

Dogmestrik – strik lige fra den rå uld

Har du lyst til at strikke helt ned til roden – bogstaveligt talt? Med dogmestrik springer du de traditionelle trin over: ingen vask, ingen kartning, ingen spinding. Du tager fat i den rå, nyklippede uld og strikker den, som den er.

Det lyder enkelt, men det åbner for en helt ny oplevelse: en langsom, sanselig proces, hvor du kommer helt tæt på materialet, uldens historie og din egen ro i hænderne. Væk fra hurtighed og perfektion – og tilbage til noget, der føles ægte.

Sådan foregår det
Vi starter med at fortælle om teknikken og den rå ulds spændende kultur- og naturhistorie. Så får du selv fingrene i ulden og prøver at trække tråde direkte fra uldhammen. Til sidst strikker du en lille prøve, fx en håndledsvarmer (eller to, hvis du er hurtig!). Mens du strikker og finder flowet, snakker vi løst om craft-psykologi – hvorfor det egentlig føles så godt at skabe noget med hænderne af naturens egne materialer.

Det skal du kunne
Du skal kunne slå masker op og strikke ret (gerne også vrang) – ellers kræver det ingen erfaring. Tag dine yndlingsstrikkepinde med, så er du klar.

Dine vejledere
Workshoppen holdes af Mia Elise Wied S. og Julie Herfelt Holck, som begge har kastet sig over naturhåndværk og den rå uld efter en Naturvejleder-uddannelse ved Skovskolen. Sammen har de holdt masser af workshops og foredrag om dogmestrik og craft-psykologi på biblioteker og museer landet over.

ULD ER GULD

Denne workshop en del af vores ULD er GULD arrangementer – som er en fejring af ulden, som et af de bedste, bæredygtige og naturlige materialer vi har.

Se også vores Frihåndsbroderi-workshop og udstillingen Soft Sphere, hvor vi har råuld, som udgangspunkt.