Soft Sphere – A body assembled from fragments
Kom og oplev et helt særligt værk, som er lavet specielt til Rejsestaldens rum.
I Soft Sphere præsenterer Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard nye værker skabt af færøsk uld. Små dele samles til en større helhed, der udfolder sig i rummet som svævende sfærer og tekstile konstruktioner. Hvert element bærer sit eget udtryk, men indgår samtidig i en større sammenhæng.
Med ulden som udgangspunkt undersøger værket, hvordan noget kan vokse frem gennem gentagelse og sammenføjning.
Fibre og tråde bliver byggesten i værkerne og inviterer til en sanselig oplevelse af det, der opstår, når mange små dele bliver en del af noget større.

Om kunstneren
Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard er kunstner og designer med base på Færøerne. Hendes praksis bevæger sig mellem kunst, tekstildesign og arkitektur med særligt fokus på færøsk uld som materiale, metode og metafor.
Siden 2014 har hun arbejdet med at genfortolke den færøske uld gennem materialeundersøgelser og tekstile teknikker. Hendes værker udforsker, hvordan materialer kan forme vores oplevelse af steder og skabe nærvær, ro og sanselighed.
Med afsæt i færøsk kultur og landskab skaber hun værker, der forbinder håndværkstraditioner med samtidige perspektiver på bæredygtighed, materialitet og tilhørsforhold.
Værket kan opleves i Kulturhuset Rejsestalden fra den 6. september til den 22. november. – Se åbningstider nederst på siden.
Støttet af Mentanargrunnur Landsins på Færøerne
ULD ER GULD
Denne workshop en del af vores ULD er GULD arrangementer – som er en fejring af ulden, som et af de bedste, bæredygtige og naturlige materialer vi har.
Se også vores Dogmestrik-workshop og Frihåndsbrodering-workshop, hvor råuld m.m. er udgangspunktet.


