Musik mellem Fjordene præsenterer Twang i Rejsestalden
En koncert med Twang er uforudsigelig. Koncerten er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går på scenen og samles om deres fælles mikrofon. Twangs besætning med kontrabas, akustisk guitar, violin og banjo er måske nok essensen af den amerikanske folkemusik, men samtidig er trioen kendt for at blande alt fra jazz til hiphop ind i deres lyd, og fundet deres helt eget udtryk uden at slippe traditionen.
Men det ved vi, for trioen gæstede os allerede i maj 2023. Da de så i 2024 blev Årets Navn ved Danish Music Award Roots besluttede vi, at det måtte blive et gensyn. Denne gang er det de tre musikalske ekvilibrister, der bliver omdrejningspunktet ved vores traditionsrige nytårskoncert.
Vi serverer naturligvis også i år et glas bobler, så vi kan ønske hinanden godt nytår.
Twang er:
Thyge van Dassen: Violin & vokal.
Spencer Gross: Guitar, kontrabas & vokal.
Peter banks: Banjo, kontrabas & vokal.


