Indlæser Begivenheder

Musik mellem Fjordene præsenterer Nuala Kennedy og Himmerland i Rejsestalden

Nuala Kennedy
Nuala Kennedy (irsk fløjte og vokal) er en af vor tids bedste irske sangerinder. Hun samarbejder og turnerer med mange forskellige internationale musikere bl.a. det legendariske band Solas, som nu er gendannet med Nuala som forsanger. Hun besøgte os i november 2023 sammen med Eamon O´Leary og Gerry O´Connor. Denne gang skal vi opleve hende med det danske band Himmerland.
Himmerland
Himmerland turnerer i disse år i store dele af verden med ny musik, komponeret
af de markante og særdeles erfarne musikere og komponister med baggrund i
meget forskellige genrer, traditioner og kulturer.
Overalt hvor bandet kommer frem spreder de glæde og tryllebinder deres
publikum, med deres helt unikke blanding af gamle danske ballader, forrygende
fiddletunes, ekvillibristiske improvisationer, og ny fascinerende musik
komponeret og arrangeret af bandets medlemmer.
Første udgave af Himmerland fandt sammen i 2010, spillede deres første
koncerter på Færøerne og i Ungarn og Bulgarien, og udgav deres første album, New Roots Music from Denmark, i august 2012.
Himmerland ledes af Eskil Romme ( sopransaxofon). Den øvrige besætning har skiftet gennem årene, men der er altid tale om kompetente musikere.
Bandet har bl.a. spillet på Tønder Festival og på en meget lang række af festivaler i hele Verden.