Er du glad for kreativitet, fordybelse og fællesskab? Så er Det Kreative Klubhus lige noget for dig!
En gang om måneden er Sara i Rejsestalden med sit Kreative Klubhus og laver en lidt anderledes craft-workshop, hvor der er tænkt over materialer og emne. Der er plads til max 20 personer, så der er tid til at lære, og ja, bare være sammen om det kreative emne, som Sara har med på denne dag.
Kan alle deltage?
Ja! Det kræver ingen forudsætninger at være med, og klubhuset er for både børn og voksne. Også alle dem, der synes, at de er u-kreative. For som Sara siger: ”Kom bare du! Ingen bliver vurderet, målt eller vejet i Det Kreative Klubhus. Her skaber vi os… sammen.”
Månedens tema: Forår i papir.
Her kommer en hilsen fra Sara:
“Kære jer ❤️
Huuurrrrraaa nu er der snart små grønne blade alle vegne og blomsterne kigger frem i alle vores haver, i skoven og langs vejen. Er der noget bedre end en forårs-gren i vase? Ikke rigtigt vel?? Derfor må vi have lidt tingel-tangel og pynt at hænge på og som kan danse foråret ind i vores stuer. I Klubhus må vi i gang med produktion og vi skal lave alskens pynt til forårsgrenen. Jeg har tænkt på en fe, en fugl, en blomst og måske kan du komme på flere ting? Vi ses min ven.
Kh Sara”
Book en plads og følg med på vores hjemmeside, som bliver opdateret løbende, for at se hvilket spændende emne er på programmet.
Bliver du forhindret i at komme , må du meget gerne kontakte os, sådan at din plads kan gives videre til en anden: skriv rss@frederikssund.dk eller ring 47 35 27 70


