Indlæser Begivenheder

Er du glad for kreativitet, fordybelse og fællesskab? Så er Det Kreative Klubhus lige noget for dig!

En gang om måneden er Sara i Rejsestalden med sit Kreative Klubhus og laver en lidt anderledes craft-workshop, hvor der er tænkt over materialer og emne. Der er plads til max 20 personer, så der er tid til at lære, og ja, bare være sammen om det kreative emne, som Sara har med på denne dag.

Kan alle deltage?
Ja! Det kræver ingen forudsætninger at være med, og klubhuset er for både børn og voksne. Også alle dem, der synes, at de er u-kreative. For som Sara siger: ”Kom bare du! Ingen bliver vurderet, målt eller vejet i Det Kreative Klubhus. Her skaber vi os… sammen.”
Emnet denne uge er pop-op kort.
Sara har denne besked:

“Kære jer ❤️
Sikke en forrygende start på 2026 vi fik sidst i Det Kreative Klubhus! Vi malede amok og intuitivt med grene og alt muligt fedt! Tak for at være klar og med på den værste/bedste!
Nu tænker jeg vi sænker tempoet lidt og prøver at mane noget forår frem i vores kære kolde verden. Vi skal lave et blomster-pop-kort, som både udfordrer den kunstneriske og praktiske sans. Lige meget hvad der sker, så lover jeg dig for, at du får en craft-energi-indsprøjtning, hyggeligt selskab og noget varmt at drikke.
Jeg glæder mig meget til at se jer snart igen!
Kh Sara”

Book en plads og følg med på vores hjemmeside, som bliver opdateret løbende, for at se hvilket spændende emne er på programmet.
Bliver du forhindret i at komme , må du meget gerne kontakte os, sådan at din plads kan gives videre til en anden: skriv rss@frederikssund.dk eller ring 47 35 27 70.